Kreativ designprojektleder

Unik stilling som kreativ designprojektleder

Forestil dig en hverdag hvor udvikling af komplekse designløsninger sker i tæt samarbejde med kunden og dygtige kolleger med speciale i live-afvikling af møder og konferencer.

En hverdag hvor din erfaring, ihærdighed og fokuserede overblik gør en forskel, når der designes scenografi, content og al øvrig grafisk produktion til kundernes vigtige møder. Og kunderne, de er fra den allerøverste hylde i dansk og internationalt erhvervsliv og blandt organisationer og myndigheder. Det er således en unik stilling med masser af mulighed for kreativitet, rådgivning og udvikling.

Lidt om os i Get Visual


Vores mission er at understøtte budskaber og styrke møder i mange former. Fra generalforsamlinger, ledermø-der og kongresser til messestande og udstillinger. Vores designløsninger spiller oftest på flere tangenter, hvor traditionelle brandingelementer, scenografiske løsninger og digital content spiller sammen. Vi udnytter både de fysiske som de digitale værktøjer herunder lys, lyd, præsentationer, video, animation m.v.

Vi betjener nogle af de stærkeste kunder i verden. De udfordrer os konstant på pris og kvalitet, men samtidig viser de os stor tillid og inviterer os fx med til udlandet i forbindelse med afvikling af vigtige konferencer og salgsaktiviteter. Vi garanterer derfor, at ikke to dage er ens – og at vores kunders behov vil udfordre dine færdigheder og kreativitet.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold med stor faglig udvikling. Du bliver tilknyttet vores afdeling i København, men du skal forvente rejseaktivitet både i Danmark og udlandet.

Der er mulighed for fleksible arbejdstider afhængigt af opgaver, ligesom der kan aftales hjemmearbejdsdage.

Men hvem er du?

Kreativ DesignprojektlederGet Visuals løsninger er baseret på et samarbejde, der bygger på vores kreative, tekniske og menneskelige kvalifikationer – kvalifikationer, som vi også efterlyser hos dig. Du får en travl, men varieret arbejdsdag, hvor du primært vil beskæftige dig med at udvikle og drive scenografi- og brandingløsninger, grafiske produktioner og 3D-visualiseringer.

Det stopper dog ikke her. For i Get Visual føres designprocessen helt ud til den endelige eksekvering i marken. Det giver en helt særlig tilfredsstillelse, når ansvaret for de tidlige designovervejelser skal bæres helt i mål. Og vi er med hele vejen – dels for at sikre kvaliteten, dels for at mærke designløsningerne, når de bliver vakt til live. Det handler bl.a. om, at vi hele tiden kan optimere, lære og tage erfaringerne med hjem “på værkstedet”.

Vi drømmer om, at du har de fleste af følgende kompetencer:

  • Erfaring med projektledelse af designprocesser
  • Velfunderet i Adobe-pakken (ID, PS og AI) og kan levere solidt grafisk design til produktion
  • Erfaring med CAD-tegning og 3D visualisering (vi benytter VectorWorks og Cinema4D)
  • Hjemmevant i PowerPoint
  • Besidder fundamentale håndværksfærdigheder
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Har lille kørekort (kategori B)
  • Har gode sociale egenskaber.

Hvis du samtidig har passion for kvalitet, trives med at levere godt arbejde uanset tid og sted, er ansvarsbevidst, kollegial og robust og kan holde hovedet koldt – ja, så er det dig, vi gerne vil have med på holdet.

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kreative chef Nicolai PSM Haagensen på tlf. 5060 6019 eller på mail nih@getvisual.dk.

Send dit CV og en motiveret ansøgning til job@getvisual.dk – gerne med link til din LinkedIn-profil og/eller andre relevante sites eller portfolio. Der er ingen ansøgningsfrist, men vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig – jo før jo bedre.