https://getvisual.dk/site/files/gimgs/230_carlsberggeneralforsamling20181920x720.jpg
https://getvisual.dk/site/files/gimgs/230_carlsberggeneralforsamling2018500x188.jpg

Vær bevidst om dit valg af mødested og udsmykning af lokalerne og skab selv den historie, som passer til virksomheden
Uanset om du vil det eller ej, så fortæller det noget om din virksomhed, hvor du vælger at holde møder. Selvfølgelig kan indretning, udsmykning og AV-løsning gøre rigtig meget for, at historien bliver den rigtige, men den oplevelse, gæsterne får, når de ankommer til stedet, skal passe til det billede, de har af virksomheden og dens værdier. Det skal med andre ord være indlysende for gæsten, hvorfor mødet holdes netop dér.
Hvad er det rigtige mødested?
Det afhænger af den enkelte virksomheds brand, om et mødested matcher identiteten. Karakteristiske bygninger, alternative adresser eller historiske rammer kan understøtte virksomhedens identitet, men det kan også skabe undren. Hvis relationen er stærk, bliver valget oplagt, og stedets historie kan indgå som en del af dagens præsentation.
Mangler den oplagte relation, er det op til dig og din virksomhed at skabe fortællingen. Den begynder allerede med invitationen, fortsætter ved indgangen til mødestedet og strækker sig op til scene og lærred. Og den slutter først, når gæsterne tager afsted igen.
Hvis du vælger et anderledes mødested, er der selvfølgelig andre forhold at tænker over end ved valg af det traditionelle:
- Er det et sted med adgang for offentligheden, så der skal tages hensyn til dette?
- Er der begrænsninger i forhold til bespisning i lokalerne?
- Er der forhold i lokalet, der kræver ekstra opmærksomhed – fx kunstværker?
- Hvor tidligt er der adgang til opsætning?
- Er der mulighed for at udstille virksomhedens produkter eller andet materiale
AV-løsning og branding som totalløsning
Der skal være sammenhæng fra start til slut. Sceneopbygning og anden udsmykning i mødelokalet skal underbygge dit budskab, og AV-løsningen skal sammen med brandingen udgøre en smuk helhed.
Din virksomhed skal med andre ord sætte sit eget præg på stedet og indtage rum og omgivelser. Måske foretrækker du det sikre valg, eller måske vælger du ud fra tradition. Men har du mod på et anderledes mødested, så inspirerer vi gerne – måske har vi allerede produceret møder med branding på et sted, der kan give netop dit møde ekstra kant.

Vil du have mere inspiration til dine møder
Følg os på LinkedIn. Der kommer mere inspiration til forskellige slags møder, forskellige steder og med forskelligt indhold.
Kontakt Get Visual i København eller Aarhus for et uforpligtende bud på en løsning
• | Ring til 5060 6060 |
• | Skriv til getcontacted@getvisual.dk |
• | Måske er der en Get Visual medarbejder du allerede kender? |