CASE - MØDE MED GRØNT TEMA

Danfoss General Management Meeting

SCENOGRAFIEN BRAGTE DELTAGERNE TÆTTERE SAMMEN

Danfoss General Management Meeting er en årlig begivenhed, hvor ledere og beslutningstagere i Danfoss samles for at diskutere virksomhedens fremtidige strategi og mål.

Hvordan fastholder man deltagernes opmærksomhed i løbet af en konferencedag med mange informationer?

Get Visual leverede en totalløsning, hvor både scenografi, audiovisuelle virkemidler, mødeopstilling og mødeform blev fusioneret til en helhed, der fremmede dynamikken og dialogen i rummet, og holdt deltagerne fokuserede og involverede.

POTS STYRKEDE DIALOG OG SAMARBEJDE

I stedet for en traditionel konferenceopstilling, blev deltagerne fordelt i grupper - såkaldte pots. Hver pot bestod af syv stole, et lavt sofabord og en lokal skærm.

Med 30 pots i et amfiteatralsk set-up, hvor der var niveauforskelle, så alle kunne se centerpodiet, kunne der samles mere end 200 deltagere i et stort møde, hvor de samtidig var samlet i mindre grupper, der indbød til styrket dialog og samarbejde.

lederkonf01

Gruppeinddelinger i såkaldte pots skabte et dynamisk miljø.

ALTERNATIV MØDEOPSTILLING OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN

Konferencens grønne tema blev manifesteret gennem scenografien. Store træer og skovlyssætning, samt scenefronter og understel til skærmene udført i træ, satte stemningen og understregede temaet.

På indholdssiden blev der brugt animerede billeder af en skov med et diskret underliggende lydspor af fuglelyde. Indholdet vekslede mellem oplæg på en rund scene i midten, hvor alle deltagere havde frit udsyn fra deres grupper (pots), samtidig med at tekst og billedmateriale blev vist på en lokal skærm lige foran gruppen.

Danfoss_General_Management_Meeting_2023_05708

Mødets grønne tema blev manifesteret i scenografi og belysning.

Den totale lyssætning blev løbende justeret efter indholdet på scenen og de lokale skærme, hvilket forstærkede totaloplevelsen og skabte en mindeværdig oplevelse for deltagerne.

Get Visual stod for hele forvandlingen af rummet – fra kreativ tanke til detaljeret udførelse og afvikling – med respekt for det originale rum.