VIRTUEL VIDEOPRODUKTION
- den digitale videoforvandlingskugle
Savner du udstyr eller et lokale til professionel livestreaming af dine webinarer eller produktion af video, så har vi et godt gammeldags pakketilbud til dig.
STUDIE, TEKNISK UDSTYR OG TEKNISK ASSISTANCE I 4 TIMER FRA 8.500 KR.
Pakkeløsningen giver dig adgang til vores lille green screen studie og teknisk assistance af en videotekniker i 4 timer til at betjene studiets tv-lys, trådløse mikrofoner, kameraer og eventuel efterredigering af optagelserne.
For et lille tillæg kan du også livestreame fra studiet via vores egenudviklede videoplatform, der selvfølgelig er EU-compliant både, hvad angår GDPR og hosting. Platformen er sikkerhedsgodkendt af selskaber i C25-indexet.
Med en Green Screen kan du skille dig af med dine roll-ups. Du kan med et knips få digitale baggrunde i stedet, som er i firmaets eller organisationens design, eller du kan anvende videooptagelser som baggrund. Det kan få optagelserne til at se ud som om de er foretaget i en fabrikshal eller naturen, men uden støjgener eller de øvrige hindringer, f.eks. naturen kan lægge i vejen for udendørs optagelser.
Vi har taget vores egen medicin og lavet en lille demovideo i studiet, der viser, nogle af de muligheder, det byder på. Hvis du er interesseret i et tilbud på et konkret budget, så kontakt os gennem Chat-funktionen i nederste højre hjørne af skærmen. Har du fravalgt Chat-funktionen gennem dine cookie(fra)valg, kan du i stedet ringe direkte til os på tlf. 50 60 60 60.