CASE - A.P. MØLLER-MÆRSK

A.P. Møller-Mærsk Capital markets day

Når der bliver valgt et mødested med unik og verdensberømt arkitektur, og hvor bygningen er en historiefortælling i sig selv, er det med største ydmyghed og respekt for rummet, at Get Visual designer og producerer mødet.

branding med respekt for stedet

At bruge Operaen som mødested giver nogle unikke rammer, der kræver minimal indretning for at gøre rummet til virksomhedens eget. Og de store glasfacader mod havneindløbet giver mulighed for enkel branding på ydersiden ved deltagernes ankomst, og indefra er der udsyn.

I dette tilfælde til anden arkitektur, der også har tilknytning til kundens brand – Amaliehaven og virksomhedens hovedkontor.

NÅR MØDESTEDETS ARKITEKTUR BLIVER EN DEL AF SCENOGRAFIEN

A.P. Møller–Mærsk A/S valgte at bruge Operaens foyer til deres Capital Markets Day. Trapperne til første balkon dannede en naturlig ramme om det areal, der blev indrettet til mødet, og skabte på en og samme tid et intimt møderum og et godt samspil med arealer til netværk og catering.

En lille scene under balkonen sikrede at alle deltagere kunne se både talere og præsentationer. Gennem scenebaggrunden i mat akryl, kunne man både ane koncernens hovedsæde og Amaliehaven.

A.P. Møller-Mærsks CMD i Operaen

INSPIRATION TIL ALTERNATIVE MØDERUM?

Måske har du selv et unikt sted i tankerne, der er egnet til dit møde – enten af historiske årsager, eller fordi du synes, rummet er smukt.

Vi rådgiver dig gerne om valg og indretning af stedet. Og har du brug for inspiration til, hvordan indretning og arkitektur kan gå hånd i hånd og gøre noget særligt for virksomheden, så lad os give et uforpligtende bud.

Hos os får du totalløsninger, der binder AV-tekniske løsninger og branding af din virksomhed på mødestedet sammen.

Relaterede cases

Se andre cases

EUSC-møde i København 2026

CASE: EUSC (Konference)

400 deltagere, simultantolkning på 10 sprog og komplekse debatformater. Derfor fokuserede EUSC på, at skabe de tekniske rammer for dialog, beslutninger og samarbejde.

Læs mere

Har du brug for hjælp?

Brug søgefunktionen nedenfor.