CASE: SOCIALDEMOKRATIET

SCENOGRAFI SOM EN DEL AF FORTÆLLINGEN

Da Socialdemokratiet ønskede at forny det visuelle udtryk på deres årlige kongres, blev scenografien et vigtigt værktøj til at understøtte både forandring og historisk forankring.

VISUEL IDENTITET

DESIGN MED RØDDER I HISTORIEN

Socialdemokratiets kongres er et af årets vigtigste arrangementer og modtager stor opmærksomhed fra både medlemmer, presse og offentlighed.

I forbindelse med kongressen ønskede partiet at introducere et fornyet visuelt udtryk, som kunne signalere udvikling og nye ambitioner, samtidig med at det respekterede partiets historie og identitet.

Get Visual udviklede derfor en ny scenografisk løsning, hvor blandt andet talerstol og panelbord blev centrale visuelle elementer.

NÅR DET FYSISKE RUM UNDERSTØTTER BUDSKABET

Scenografi handler om mere end at skabe en flot scene. De fysiske rammer er med til at understøtte de budskaber, der kommunikeres fra scenen.

Til Socialdemokratiets kongres blev egetræ valgt som gennemgående materiale. Et materiale med stærke referencer til dansk design, håndværk og historie.

Samtidig blev partiets visuelle identitet integreret i designet gennem former, linjer og detaljer inspireret af bogstavet A og organisationens grafiske univers.

Resultatet blev en scenografi, hvor materialer, former og symbolik understøttede fortællingen om både kontinuitet og fornyelse.

ET DESIGN MED SYMBOLSK VÆRDI

Flere af scenografiens elementer blev udviklet med afsæt i Socialdemokratiets visuelle identitet og organisatoriske værdier.

Talerstol, panelbord og øvrige scenografiske detaljer blev designet som en integreret del af det samlede udtryk, hvor materialer, former og grafiske referencer skabte genkendelighed for både deltagere og presse.

På den måde blev scenografien ikke blot en ramme om kongressen, men et aktivt redskab til at styrke organisationens visuelle identitet gennem hele arrangementet.

DESIGN TIL MERE END ÉT ARRANGEMENT

Når Get Visual udvikler scenografi, tænker vi længere end den enkelte eventdag.

Løsningerne designes med fokus på genanvendelse, videreudvikling og lang levetid, så scenografien kan skabe værdi ved flere arrangementer over tid.

Det giver bedre udnyttelse af investeringen og gør det muligt at bygge videre på eksisterende elementer fremfor at starte forfra hver gang. 

INSPIRATION TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT

SKAL SCENOGRAFIEN STYRKE JERES VISUELLE IDENTITET?

Scenografi kan være med til at gøre virksomhedens eller organisationens identitet synlig gennem hele mødeoplevelsen.

Vi hjælper med design, produktion og rådgivning, så budskab, omgivelser og visuel identitet arbejder sammen i én samlet løsning.

DESIGN OG TEKNIK

KLIK PÅ CIRKLERNE OG SE LØSNINGSDETALJER

Socialdemokratiets kongres med scenografi og AV-teknik af Get Visual

PTZ-kameraer
Fjernstyrede bevægekameraer, der kan følge talerne på scenen, også selvom de bevæger sig rundt. Kameraerne herunder er fra et andet møde.

PTZ-kameraer i brug til EU-møde

Scene- og videolys
Der skal mange lamper til at dække den brede scene med både scene- og videolys. Scenelys, så deltagerne kan se talerne på scenen, og videolys, så tv og fotografer har optimale lysforhold. Lyset fokuseres, så det ikke giver lysspild på lærrederne.

Scenografi 
Scenografien forestiller nederste del af partiets "A", hvilket især er synligt på afstand. Det består af tre moduler, og mellemrummene giver den lovgivne adgang til nødudgangene.

Specialbygget panel­bord
Fronten er - ligesom taler­­­stolen af egefinér. Selve bordet har kommuni­ka­tions­­­udstyr, så møde­­ledel­­sen kan tilgå meddel­el­ser fra Sekretar­­iatet og se slides og kamera­­billeder uden at skulle vende sig om mod lærredet.

Panelbordsfront til Socialdemokratiets kongres udført af Get Visual

Lærreder i storformat
Partiet valgte en projektions­løsning med et center­lærred på 4x7 m og to side­lærreder på hver 4x13,5 m. Det gav god plads til både branding, kamera­billeder, taler­lister og præsen­ta­tioner.

Storskærmsløsning til Socialdemokratiets kongres

Logovæg
Hovedtalerne bliver både foto­graferet og filmet af medierne, så for at sikre branding af partiet, er der placeret en logo­væg bag taler­stolen. Den hvide logovæg gør også at kamera­billederne på stor­skærmene ikke bliver "rødt-i-rødt".

Scenedesign
Selve scenepodiet er ikke traditionelt firkantet, men har "skæve" vinkler og brede trin foran talerområdet, hvilket giver et mere dynamisk og moderne udtryk.

Utraditionelt scenedesign af Get Visual

Teknisk afvikling
Den AV-tekniske afvikling styres fra bagscenen, hvor AV-specialisterne har kontrolrum, og ikke optager plads i salen.

Har du brug for hjælp?

Brug søgefunktionen nedenfor.